EGOISTISKE OG SELVCENTRERET ENEBØRN

 

Jeg skal være den første til at indrømme, at nogen enebørn er egotrippere, men helt ærligt så tror jeg de havde været det selv om de havde haft søskende – det handler om opdragelse.

 

MIN EGEN OPVÆKST

Jeg er vokset op med både min mor og far. Mine forældre var henholdsvis 35 år (på nær 9 dage) og 37 år da de fik mig. Jeg var længe ventet og ønskebarn.

Fra den dag jeg kom til verden, har jeg været overøst med kærlighed og jeg har aldrig tvivlet på mine forældres kærlighed til mig.

Jeg er blevet møgforkælet hele mit liv. Jeg fik en masse opmærksomhed fra mine forældre, jeg fik flere gaver end mine kammerater fordi pengebeløbet, der var til rådighed, ikke skulle deles mellem flere søskende. Jeg er stadig møgforkælet.

Mine forældre havde ‘løbet hornene af sig’ så at sige, da jeg kom til og jeg blev derfor stort set hele deres verden. De prioriterede familielivet meget højt og de skabte et trygt og kærligt hjem.

 

Jeg har et meget tæt bånd til mine forældre, som mange af mine jævnaldrende har eller har haft svært ved at forstå. Mine forældre er stadig min base i en alder af næsten 32 år. Det er stadig mit hjem, selvom jeg ikke har boet sammen med dem i mange år. Der hvor de er, der hører jeg til.

 

VÆRDIER

Samtidig med at jeg har været så meget i fokus hjemme, så har mine forældre også lært mig livets spilleregler. Jeg har lært at tage hensyn til andre mennesker. Jeg har lært at dele, jeg har lært at passe på andres og egne ting. Jeg har lært at være høflig, omsorgsfuld og lydhør.

Jeg fik ikke bare alt hvad jeg pegede på. Jeg måtte også lære at forstå, at ting koster penge og ikke bare kommer dalende fra himlen. Jeg har lært, at hvis jeg havde legekammerater på besøg, eller mine jævnaldrende fætre kom på besøg, så havde de lov til at lege med mit legetøj. Havde jeg fået slik eller andet så blev jeg bedt om at dele med de andre børn, hvis jeg tog det frem.

Når jeg stillede mig op og trampede i gulvet, fordi der var noget der ikke passede mig, så blev jeg bedt om at gå ind til mig selv og skabe mig. Jeg kunne komme igen når jeg var færdig.

 

OPDRAGELE

Jeg tror langt hen ad vejen, at det handler om opdragelse. Det er klart at man som enebarn får mere tid, mere opmærksomhed om man vil. Sol og vind skal ikke deles lige mellem søskende.

Mine forældre har opdraget mig ud fra det perspektiv, at man ikke kan forkæle sit barn for meget, så længe man lærer det at respekterer andre mennesker også. Og netop det med at respekterer andre er det vigtige.

For selvfølgelig ender man med et selvoptaget egotripper barn, hvis man ikke lærer det, at der er andre mennesker i verden med andre meninger og behov, end deres. Selvfølgelig får man et uudholdeligt barn, hvis man hele tiden føjer det.

 

Men i bund og grund så er vi enebørn altså ikke anderledes end børn med søskende; vi er alle et produkt af den opdragelse vi har fået og de ting vi har oplevet i livet. 🙂

Skriv et svar