ER JEG VOKSEN NU?

Dengang da jeg var lille

Som lille var jeg ikke en af de typer børn, der drømte om at blive voksen. Alligevel så var der dog det plus, at den dag jeg blev voksen, der bestemte jeg det hele selv. Det glædede jeg mig til. Til den dag, hvor ingen bestemte hvad jeg skulle.

 

Den dag venter jeg stadig på. 😉

For som alle andre, så ramte voksenlivets virkelighed også mig. Det kan godt være, at jeg selv står for at sige ja og nej, men den frihed jeg troede fulgte med er en anelse mindre end forventet.

 

Så hvad definerer egentlig om man er voksen?

 

Er det, at man betaler regninger, bor uden for sine forældres hjem og passer sit job? Er det når man holder op med at fjolle rundt, gøre skøre ting og tager spontane beslutninger? Er det når man fylder 18? Eller 20, 25 eller 30? Er det når man ikke længere kravler rundt på gulvet med familiens børn ved fester og lignende?

 

Er jeg så voksen?

Jeg synes det er svært at definerer, hvornår man er voksen.

Jeg laver stadig tosset ting, jeg spiser nogen gange chokolade til aftensmad, jeg tager nogen gange spontane beslutninger og jeg elsker stadig at være på gulvet med ungerne.

Samtidig så betaler jeg også regninger og møder op til ting jeg ikke har lyst til, fordi det er forlangt af mig.

Jeg gør rent, jeg vasker tøj og nogen gange må jeg være den kedelige voksne over for børn.

Så jeg er vel voksen, selvom jeg sjældent føler mig næsten 32 år gammel.

 

Måske bliver man først rigtig voksen den dag, hvor man bliver forælder og barnets behov kommer før ens eget…

Skriv et svar