PAS PÅ PLANETEN

 

For nogle uger siden åbnede jeg min hoveddør og var nær snublet over en grøn spand, der var placeret lige så fint lige uden for. Jeg var på vej til en aftale, så den blev bare sat ind i gangen hvor den så har stået lige siden.

 

Igår fik jeg så taget mig sammen til at åbne den og se om jeg rent faktisk havde ret i min antagelse om hvad den var til – og sørme så om ikke jeg havde.

Den lille grønne spand er nemlig udleveret af Københavns kommune sådan at kommunens borgere kan samle deres bioaffald i disse. Der er også blevet stillet bio skraldespande op i gården, så det nu ikke længere skal i almindeligt husholdningsaffald. Jeg er mildt sagt begejstret over tiltaget!

 

Da jeg fyldte 30 år skete der altså et eller andet mærkeligt oppe i min hjerne. I hvert fald begyndte jeg lige pludselig at blive meget bevidst om, hvilken slags vare jeg putter i kurven når jeg køber ind. Jeg begyndte at tænke meget mere i dyrevelfærd, sprøjtemidler og gode råvare.

Jeg bliver virkelig irriteret når folk smider cigaretskodder eller andet affald på gaden. Come the fuck on! Der står en skraldespand for hver 50 m i København, BRUG DEM! Og ellers så put det i tasken eller lommen til du kommer hjem til din egen skraldespand.

Jeg køber primært dansk og økologisk. Jeg køber helst kun økologisk kød og æg, da jeg gerne vil have at dyrene har ordentlige forhold. Jeg spiser også langt mindre kød. Min overbevisning er, at hvis vi spiser mindre kød og produktionen dermed kan falde, så vil det gøre at dyrene på sigt vil blive behandlet langt bedre end de gør nu. Jeg bliver aldrig vegetar eller veganer. Jeg ser ikke noget galt i at vi slagter dyr eller bruger animalske produkter. Jeg synes til gengæld der er noget virkelig forkert i, at dyrene behandles virkelig modbydeligt! Det kan godt være de skal opfostres til slagtedyr, men de skal fandeme behandles ordentligt, slut!

 

Samtidig synes jeg det er enormt fedt, at vi som land kan tænke i bedre bæredygtighed. Jeg vil gerne sorterer mit affald, sådan at vi kan bruge det mere effektivt og formindske fx udledelsen af CO2.

I bund og grund så tror jeg det handler om, at mit reproduktions gen er gået i gang. Ikke fordi jeg som sådan går og er desperat efter at få børn, men jeg tror bare at min underbevidsthed er begyndt at arbejde ud fra det perspektiv, at jeg en dag skal give planeten videre til næste generation.

Skriv et svar