SMÅ SKRIDT MOD FREMTIDEN

 

Jeg lærte i en tidlig alder, at andre mennesker nødvendigvis ikke vil dig noget godt. At voksne ikke altid vil dig noget godt, eller er til at stole på. Jeg har oplevet ting i min skoletid, som lærte mig ikke at stole på autoriteter.

Hvad jeg også lærte var, at det sjældent hjalp at gøre opmærksom på uretfærdighed, for det blev fejet af vejen. Mine følelser blev negligeret – det kunne godt være jeg blev mobbet af en jævnaldrende dreng, men jeg måtte jo kunne forstå, at det var fordi han havde det svært, da han havde mistet sin far.  Det var altså mere synd for ham, end for mig.

Det forstod jeg ikke nej – men jeg lærte at holde mund og ikke hente en voksen i skolegården, for det hjalp jo ikke alligevel.

 

 

KARAKTERTRÆK

Når man tidligt i livet bliver udsat for de her ting, så kan de ikke undgå at forme dig som menneske. For mig har det betydet en rigtig svær teenagetid og et tidligt voksenliv. Jeg stoler sjældent på mine egne følelser i konflikter. Der er altid den her underliggende del af mig, som tænker; “måske overreagerer jeg bare? Måske er det mig der lægger for meget i det? Måske er det i virkeligheden fordi den anden person har det dårligt?”

Jeg har fundet mig i nogle ting, som de færreste nok ville. Mange jeg kender kalder mig for stærk og nogen siger at jeg er for god af mig. Begge dele er på mange punkter sandt. I virkeligheden finder jeg mig i ting, som jeg ikke burde finde mig i, fordi to tanker er dominerende i mig; “måske overreagerer jeg bare” og “jeg kan nok ændre det til det bedre.”

 

Mine tidligere erfaringer i livet har gjort at jeg har haft svært ved at have en chef. Jeg har det utroligt svært med, at folk fortæller mig hvad jeg skal og jeg bliver gal i unaturlige mængder, når nogen ‘puster’ sig op for at vise at de bestemmer. Jeg kan ikke bare slippe det og ryste på hovedet af det.

 

 

STØV AF

Jeg bærer på rigtig mange ting, som jeg aldrig har haft ude og undersøge i lyset. Det får jeg nu og hold da k**t nogle aha-oplevelser jeg får. Det er hårdt at være i terapi, fordi jeg bliver ‘tvunget’ til at se på nogle ting, som jeg har begravet dybt inde i mig for mange år tilbage, men jeg tror bestemt det er gavnligt at ‘få støvet af’.

 

Jeg tror vi alle slæber rundt på ting, som har givet ar på sjælen. De ar slipper vi aldrig af med – vores fortid kan vi ikke lave om på. Vigtigheden ligger derimod i, at vi bliver bevidste om vores ar og mønstre og ændre de dårlige handlingsmønstre som vi gentager igen og igen, fordi de har været med os SÅ længe.

Det er aldrig for sent at se indad og ændre ved tingene. Jeg forsøger hver eneste dag at tage et skridt hen mod en bedre fremtid.

 

Skriv et svar